Handelsbetingelser ved køb af malerier

Når du køber et maleri fra en kunstner på Onlinemalerskolen, er det kunstneren der sender det til dig. Kunstneren udsteder også en faktura til dig.

Hvis du har insigelser eller fortrudt købet er det onlinemalerskolen@gmail.com du skal rette henvendelse til. Du betaler returomkosningerne.

Alt salg sker til priserne der figurerer på Onlinemalerskolens side.

Alle priser er inclu. evt. moms og forsendelse og der kommer derved ikke uforudsete udgifter ved købet.Kun hvis du fortryder, vil du have merudgift.

Når du betaler , bliver du sendt til faktureringsdelen på en selvfølgelig sikker server, hvor du trygt kan betale med div. kort.

Her skal du oplyse navn og adresse, hvortil maleriet skal leveres. Du kan også give maleriet som gave på en bestemt dato. Det hele finder du på faktureringsdelen, når du har klikket på købsknappen.

Når du modtager maleriet skal du med det samme undersøge det for fejl /mangler og er der noget der ikke er i orden, skal du med det samme kontakte os, så vi kan finde en tilfredsstillende løsning for dig. Såfremt du ikke ønsker at beholde maleriet pga. skaden pålægges du ikke returgebyr.Det er dit ansvar at sikre dig at det er i orden, da evt. transportsader skal anmeldes kort efter modtagelsen.- Risikoen overgår nemlig derefter til dig. Så husk at se det hele efter.

Du har som køber af malerier på Onlinemalerskolen altid 14 dages returret fra det tidspunkt du modtager det. Fortryder du, skal maleriet sendes retur til afsender, (dvs. til kunstneren) og selvfølgelig i samme stand som du har modtaget det. For at sikre at der ikke sker noget med maleriet, skal det pakkes ind på samme måde som du modtog det. Du afholder udgiften på returforsendelsen.

Straks efter at kunstneren har modtaget maleriet retur, vil det fulde beløb, som du har betalt for maleriet, blive tilbagebetalt til din konto.